Læs mere om vejen til at blive topdommer, og se hvor og hvornår næste dommerkursus finder sted.
Østdanmarks Badmintondommerklub
INVITATION TIL DOMMERKURSUS

Hvis du gerne vil opleve badminton på det højeste niveau, har en hurtig opfattelsesevne, en god stemme, kan træffe en beslutning og er mellem 16 og 60 år – så kan du blive badmintondommer.
Østdanmarks Badmintondommerklub (ØBK) indbyder hermed til et kursusforløb, med støttet hjemmestudie en teoretisk “spørgedag” afsluttende med teoriprøv og efterfølgende en praktisk “stigeprøve” i forbindelse med en åben ungdomsturnering.
TEORETISK “SPØRGEDAG” OG TEORIPRØVE:
Hvornår: Lørdag den 26. april 2025 fra kl. 08.00 – ca. 16.00 afholdes den teoretiske del med “spørgetimer” efterfulgt af en skriftlig prøve
Hvor: Badminton Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
PRAKSIS “STIGEPRØVE”:
Hvornår: Lørdag den 10. maj 2025 kl. 08.00 – ca.16.00 afholdes den praktiske prøve (stigeprøven) i forbindelse med en åben ungdomsturnering
Hvor: Slangerup Badminton, Idrætsvej 5, 3550 Slangerup
TILMELDING:
Send dit navn, fødselsdato, e-mail og telefonnr. til Frank Ahlstrand på frankahlstrand@gmail.com
Herefter skal du overføre deltagergebyret på 1000 kr. til ØBKs bankkonto: 5501 – 9034257830 (husk påføre “dommerkursus 2025-1” og dit navn ved indbetalingen)
Tilmelding og betaling skal være modtaget senest onsdag den 26. marts 2025.
Når tilmeldingen og betalingen er modtaget, vil vi fremsende links til de relevante teoridokumenter og samtidig vil du blive tilknyttet en vejleder, som du kan kontakte under hjemmestudiet med evt. spørgsmål. Samtidigt vil du modtage nogle eksempler på teoriprøver, som skal forberede dig til den skriftlige teoriprøve.
Når du har bestået både den teoretiske og praktiske prøve, må du dømme alle ungdomsturneringer og senior-turneringer op til og med M-rækken.
En badmintondommer i Østdanmark skal være medlem af ØBK (pt. 300 kr./år) og tage minimum 5 dommerudkald pr. sæson – heraf 1 udkald som turneringsdommer. Som badmintondommer i Danmark får du betalt din transport, evt. diæter, samt en skattefrigodtgørelse jvf. statens takster.
De bedste fjer-hilsen
Østdanmarks Badmintondommerklub
Østdanmarks Badmintondommerklub – CVR: 43652389
Invitation til BADMINTON DOMMERKURSUS i Vest.
ER AFHOLDT NYT KURSUS I EFTERÅRET.
Næste dommerkursus finder sted den 15. februar 2025 med stigeprøve 1. marts 2025.

Vejen til toppen af stigen
I Danmark har vi 3 trin.
- Første trin er dommer, og disse må dømme turneringer i henholdsvis ungdoms- og seniorregi
- Andet trin er kredsommer, og disse må dømme turneringer i henholdsvis ungdoms- og seniorregi samt 1. division og liga.
- Tredje trin er international forbundsdommer, og disse må dømme alle turneringer nationalt samt internationalt til og med International Challenge.

Hvordan kommer man i gang
I Danmark er der krav om, at klubber der spiller i ligaen og 1 division, skal have minimum to dommere tilknyttet klubben.
Har klubben turneringer rangeret ved M-række i enten ungdoms- eller seniorregi eller hold i 2. division, er der krav om, at klubben har minimum én dommer tilknyttet.
Hvis du kunne tænke dig at blive dommer, er første skridt, at du kan henvende dig i din egen klub – også selvom de ikke besidder hold eller turneringer, der kræver, at der skal stilles en dommer til rådighed. Alternativt kan du kontakte kredslederen i dit område.
Sjælland:
Michael Stehr
tlf. 2046 7392
Fyn:
Morten Rørtoft
tlf. 2764 7733
Sydjylland:
Bjarne Jørgensen
tlf. 2129 4767
Midtjylland:
Martin Bærentzen
tlf. 2537 8450
Nordjylland:
Uffe Thomsen
tlf. 7175 0232
